BIOGRAFKLUB DANMARK

Biografklub Danmark har valgt de 10 film, der udgør Biografklubbens kommende sæson. Der venter det danske biografpublikum et stjernespækket filmprogram fyldt med både danske og udenlandske film.

Med et medlemskab til Biografklub Danmark gives der halv pris på biografbilletten til 10 udvalgte kvalitetsfilm i de danske biografer. Slangerup Bio viser alle Biografklub Danmark film og vi viser altid en ekstra forestilling om fredagen kl. 13:30. Hvis filmen er dansk, har vi undertekster på mandag og fredag kl. 13:30, hvis muligt.

Det er desværre ikke muligt først at reservere og derefter købe Biografklub Danmark billetter. Hvis billetterne er reserveret, skal de købes i billetsalget i biografen.