Baby Bio

Kom til en hyggelig formiddagsforestilling, hvor der er plads til både film og baby.

Baby Bio er for dig, der gerne vil nyde en god film uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt dit barn larmer eller har brug for opmærksomhed undervejs.

Sådan fungerer det:

Hvis I er mindst 12 personer, der ønsker at se den samme film fra biografens program, kan der oprettes en Baby Bio-forestilling. Når der er samlet minimum 12 interesserede, opretter biografen forestillingen, hvorefter billetter kan købes.

For at oprette en forestilling skal du skrive til slangerup.biograf@gmail.com.

  • I salen er der dæmpet belysning, så du nemt kan holde øje med din baby.

  • Lydniveauet er sat ned til et mere behageligt niveau for de små ører.

  • Der er puslebord til rådighed på handicaptoilettet.

  • Biografen har en elkedel og en "Tommee Tippee Easi Warm" til opvarmning af flasker.